Af Kirsten Bragh
Har du prøvet at google ordene ”robusthed” eller ”resiliens” fordi du lige skulle tjekke om der findes en hurtig test, som kan fortælle sig om du er af den rette støbning til jobbet? Kan klare mosten? Er robust nok?
Mange har. Fordi ledelse af ledelse af flow og ny-organisering omkring øget engagementet og effektivitet kan opleves som kontraintuitivt. Det strider imod det vi har lært, og ledelsesopgaven bliver svært….fordi det er svært. Det udfordrer vanteforestillinger og vi kan momentant føle os inkompetente. Tabe resiliens.
Dette blogindlæg er det første af flere om resiliens med håb om at inspirere samtaler og refleksioner.
Ledelse af flow forudsætter fortløbende samtaler om resiliens som et fælles anliggende
At verden er uforudsigelig og at presset stiger er efterhånden blevet en så almen indsigt at samtalen om det risikerer at blive forsimplet til noget banalt, men det ændrer ikke på at forskellige sammenhænge og begivenheder kan udfordre vores fornemmelse af fast grund under fødderne.
Alle kan tabe resiliens i kortere eller længere tid, både som samlet arbejdsgruppe og som individ. Og det er faktisk helt normalt. Uforudsigelighed og kompleksitet udfordrer hjernens arbejde med at etablere ro og tryghed. Den er ofte på overarbejde, og det kan gøre os usikre, modløse og ude af stand til at bruge vores kompetencer. Ingen kan gå igennem (arbejds-)livet ganske upåvirket.
Med større åbenhed er der opmuntrende tegn på aftabuisering af sårbarhed, og flere står ærligt frem med en personlig historie. Arbejdsmæssigt eller relationelt pres må imidlertid ikke reduceres til noget individuelt og trivielt og da slet ikke gøres til en accepteret præmis for træde ind i et moderne lederskab anno 2024. Der er brug for at tale om resiliensfremme i hverdagen og at gøre det til en fælles opgave – resiliens er nemlig noget vi giver til hinanden.
”Vi bruger fiktive betegnelser for mennesker som ikke findes”
Overskriften er et citat fra Dion Sommers bog ”Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse” hvor han tager et særdeles kritisk blik på vores forståelse og brug af ordet robusthed. Som psykologiprofessor og med mere end 35 års forskning i udviklingspsykologi er meldingen fra Dion Sommer klar:
Så når vi i bruger synonymerne ”upåvirkelig”, ”modstandsdygtig”, ”stamina”, ”hårdhudet” eller fx siger ”Sanne er gjort af det rigtige stof, hun har råstyrke og udholdenhed”, så bruger vi betegnelser for mennesker, som ikke findes. Der er nemlig der er meget lidt forskningsmæssig evidens for at der findes en særlig resiliens egenskab, så ifølge Dion Sommer er fortalere for særlig jeg- styrke og indre modstandskraft er simpelthen ikke i synk med international resiliensforskning.
Og effekterne af at tale om resiliens eller robusthed som stabile personligstræk eller medfødte egenskaber, bliver, at underforståede antagelser om vindere og tabere (for enten ”har du det eller også har du det ikke”) indlejres i sproget. Det bliver til sandheder sammen med den udbredte misforståelse at ledere skal ”tåle mosten” og være upåvirkelig af pres.
Konsekvensen bliver er at vi tilsidesætter alle ideer om at passe på hinanden.
Ole Fogh Kirkeby (2017) filosoferer i bogen ”Robusthed, Skrøbelighed og det generøse lederskab” over flere mulige ’kategorier’ af robustheder og deres implikationer.
Tankegodset i det Ole Fogh Kierkeby kalder ”spændstig robusthed”, er særlig interessant her fordi, det – i min læsning – hviler på en dynamisk forståelse af menneskets evne til i fællesskab at tage egne erfaringer alvorligt, og bruge dem sammen med en veludviklet forestillingsevne til at foregribe forandringer på en begavet og nuanceret måde.
Hvis arbejdsgrupper har fortløbende samtaler om resiliens i den forståelse og gør resiliensfremme til et fælles anliggende, så efterlades mennesket kompetent og engageret. Det er min påstand. Resiliens er nemlig ikke et beskyttende skjold mod sårbarhed eller en garanti mod at blive påvirket som menneske
”Resiliens er resultatet af vores fælles bestræbelse på at være professionelt kompetente og relationelt styrkede i en kompleks hverdag”
Ovenstående er mit bud på en definition og dynamisk grundforståelse af resiliens, som sammen med nedstående model synes at have resonans i praksis hos ledergrupper som samtalegrundlag.
Definitionen og min position her hviler på mange års praksis og levede erfaringer, som viser at resiliens ikke er en konstant tilstand ved en gruppe eller et individ, men resultat af systematiske bestræbelser på at teame op om resiliensfremmende faktorer i alle arbejdskontekster.
D.Sommer Dion Sommer understreger at i den internationale forskning defineres resiliens primært ved de systemer der omslutter og påvirker individet. Altså et socialt fænomen, som kan forandres over tid og fra situation til situation. Modellen nedenfor er inspireret af denne forskning og af mange levede eksempler
Hvordan kan jeg som arbejder flow gøre en ledelsesmæssig forskel?
Brug modellen som samtalegrundlag for at pege på resiliensfremmende faktorer og tal med hinanden om hvordan resiliens viser sig i jeres kontekst. Hvilke tegn vil I holde øje med?
Som inspiration indsættes eksempler på hvad andre ledergrupper har sagt til hinanden om hvordan resiliens viser sig i en hverdag med stor kompleksitet og uforudsigelighed:
- Vi vedkender os vilkårene og vores forskelligheder og tager erfaringer og oplevelser – såvel gode som dårlige – alvorligt.
- Vi fastholder aftalte rutiner og vaner – også når der er pres på
- Vi sparrer systematisk og åbent med hinanden om opgaver og samarbejdet, om ambitioner, styrker og usikkerheder – også når vi er uenige
- Vi fokuserer på mening og det vi faktisk har indflydelse på
- Vi undersøger alternativer på en nysgerrig og eksperimenterende facon når noget ”går galt”
- Vi noterer os hvad vi lærer, og hvordan vi kan teste ideer og sætte det lærte i spil
Til sidst : Måske tænker du: ”men har min fornemmelse af resiliens da slet ikke noget med mig at gøre?”. Jo da. I en given situation eller relation har dit temperament, din tænkning, din tilgang problemløsning, din mellemmenneskelige forståelse og evne til at bede om hjælp betydning. Men det tager vi en anden gang. Forlig dig i første omgang med (det måske kontraintuitive) at din kontekst og dine relationer har større betydning.
Rigtig god fornøjelse.
Blogindlægget er udgivet første gang i bloggen KlogpåFlow